Skjønnlitteratur - verden

Det moderne ægteskab og hvordan det skal klares.

Aschehoug, Kristiania 1909, 8vo, orig. helsjirtingbind med gulldekor, (4) + 178 s., oversatt av Cort Holtermann, navn «O Maartmann» med blyant på forsatsbladets verso.

Innhold, bl.a.: Foruroligende tegn (Hvorfor mændene ikke gifter sig; Hvorfor kvinderne ikke gifter sig; De uspurgtes tragedie); Aarsagerne til miseren (De forskjellige arter af ægteskab; Naar bør man gifte sig?; Raseperiode for koner); Foreslaaede alternativer (Ægteskab paa aaremaal à la Meredith; Ægteskab paa aaremaal i praksis, en dialog i 1999; Den frie kjærligheds fiasko; Et ord for duogami); Børn — alle reformers cul-de-sac (Børn eller ikke — dagens spørgsmaal; Pro og contra den begrænsede familie); At være lykkelig, skjønt gift.

Spilleren: Roman: (Af en ung mands erindringer).

Alb. Cammermeyer, Kristiania 1889, 8vo, orig. brunt helsjirtingbind med enkel gulldekor, 212 + (2) s., første norske oversettelse, to stempler på tittelbladet: «Thorvald Grøndal / Kristiania» og «Leif Grøndal».

«Hjulet dreiedes og blev staaende paa tretten, — jeg havde tabt. Med en pinlig følelse, alene for at gjøre en ende paa sagen og fjerne mig, satte jeg endnu en gang fem friedrichsd’or paa rødt. Rødt vandt, jeg lod gevinst og indsats staa. For anden gang vandt rødt. Jeg lod atter alt ligge, og rødt vandt for tredje gang. Jeg tog mine firti friedrichsd’or og satte en paa hver af de tolv mellemste tal […]» — 25

Stille dager i Clichy.

J.W. Cappelen, Oslo 1965, 2. opplag, 8vo, orig. sjirtingryggbind med omslag (Erik Artell), 155 s., oversatt fra engelsk av Per Wollebæk.

«Handlingen i boken konsentrerer seg især om hans tilværelse sammen med forfattervennen Carl i deres felles lurvete leilighet ved Place de Clichy. Dagene er vel ikke så stille som titelen på boken antyder, men bak skildringen av deres pengesorger, rangling og erotiske eventyr merker man hvordan Miller tvers igjennom sult og elendighet bevarer sitt menneskelige format og etterhånden modnes til den forfattergjerning han så brennende ønsker seg.» — fra bakomslaget

Siddhartha: En indisk diktning.

Gyldendal, Oslo 1976, Lanternebok nr. 314, 8vo, orig. omslag, (4) + 138 s., oversatt av Trond Winje, prislapp på bakomslaget, rygg og kanter lett gulnet.

«Siddhartha (1922) er en bekjennelse til det naturlige og enkle liv. Den bevisste pasifist og kosmopolitt Hermann Hesse (1877—1962) fordyper seg her i buddhismens visdom, for å finne holdepunkter for sin egen modning. Historien om den søkende brahman Siddhartha skildrer et ungt menneskes frigjøring fra familie- og samfunnsmessige konvensjoner og utvikling frem mot et selvstendig liv. Sentralt i boken er erkjennelsen av at bevissthet ikke overføres ved læresetninger, men bare erverves gjennom egen erfaring.» — fra bakomslaget

Høysnue: Etterord av Jon Bing.

Pax, Oslo 1978, PaxSpenning, 8vo, orig. omslag (Bruno Oldani), 160 s., oversatt av Arne Hem, etterord av Jon Bing.

«Hvilken sammenheng er det mellom håravfall og hallusinasjoner, eller mellom høysnue og selvmordstrang? Dreier det seg om ett nytt hemmelig kjemisk våpen? Internasjonal narkotikaliga? Mafia? Politisk mord? Stanislaw Lem kombinerer kriminalromanens form med trekk fra science fiction-litteraturen. Han vikler ut et nett av årsaker og virkninger så finsiktet og komplekst at du ser med nye øyne på toaletthylla om morgenen etter å ha lest natta igjennom. Jon Bing har skrevet etterord til boka.» — fra bakomslaget

Tidsmaskinen: En oppfinnelse: Etterord av Bing & Bringsværd.

Gyldendal, Oslo 1974, Lanterne science fiction nr. 226, 8vo, orig. omslag (Peter Haars), (4) + 118 + (1) s., oversatt av Nils Nordberg.

«For skulle vennene hans tro hans historie, hadde han vært på en reise noen tusener år inn i fremtiden. Med Tidsmaskinen som står inne på laboratoriet, litt medtatt den også. Vantro lytter de til Tidfarerens fantastiske beretning fra menneskehetens fremtid — fra den verden hvor kampen mellom de som HAR, og de som IKKE HAR, er nådd klimaks. En kan lese denne science fiction-klassikeren som en grøsser eller som en bitter anklage mot klassesamfunnet — uansett […]» — fra bakomslaget

En fullkommen dag.

Gyldendal, Oslo 1972, Lanterne science fiction nr. 170, 8vo, orig. omslag (Peter Haars), 253 + (3) s., oversatt av Daisy Schjelderup.

«En fullkommen dag er en bok om det perfekte samfunn, der alle er like, glade og tilfredse. Der datamaskinen vet og styrer alt i den beste av alle verdener. Her er bare én rase — vakre mennesker, gyllenbrune med brune øyne og vakre ansikter. Og alle er de snille, føyelige og aggresjonsløse. Fordi de stadig får doser av beroligende midler. Men en dag hender noe uforutsett. Chip kommer til verden. Chip som har et grønt og et brunt øye … Om Chips […]» — fra bakomslaget

Jødenes konge.

Gyldendal, Oslo 1980, 8vo, orig. bind med omslag, 298 s., oversatt av Per Qvale.

«Judenrat var det lokale råd av jøder som Herrefolket satte til å styre ghetto’en. Her ble de utpekt som skulle til dødsleirene. Der er knapt tall på de Judenrat-medlemmer som tok sitt liv eller ble sinnssyke. Noen ganske få gikk en annen vei. Dette er romanen om én av dem. Isaiah Trumpelman har karisma. Han er på mange vis en lederskikkelse av det store format. Sin karrière begynner han som ‘lege’ og helbreder — med håndspåleggelse og drops. Han blandes inn i skandaler og forsvinner. Dukker opp igjen.» — fra bakomslaget

Fortellinger: Til norsk med efterord og artikler av Asbjørn Aarnes.

Bokvennen, [Oslo] 2011, 8vo, orig. bind med omslag, 133 s.

Innhold: I straffekolonien; Den første fortredelighet; Broen; Fellesskap; Dropp det!; Oppbruddet; Styrmannen; Gribben; Prøven; Naboen; Ved natt; På hjemvei; Slaget på herregårdsporten; Efterord og artikler av Asbjørn Aarnes: Franz Kafka; Humanismen under tiltale; Prosessen som roman og som skuespill på Théâtre Marigny.

En Dæmon: Roman: «Aftenpostens» Føljeton.

Chr. Schibsteds Bogtrykkeri, Kristiania 1895, liten 8vo, samtidig sjirtingryggbind, 216 s., fraktur (gotisk), ikke i Nasjonalbiblioteket, navn fjernet på fribladet, forfatteren gift med fredsprisvinner Bertha von Suttner.

«Paa et Kostumebal hos Ministerpræsidenten havde hun engang baaret en kostbar Diamantagraffe, som hun havde mistet under Dansen. Faa Dage efter havde Faderen opdaget den hos en Antikvar, hos hvem han ofte gjorde Indkjøb, og da Manden altid ved saadanne Handlinger brugte den Forsigtighed at lade Sælgeren legitimere sig, betænkte han sig ikke paa at navngive Karodics som den, af hvem han havde kjøbt den. Efter en voldsom Scene, […]» — 205

Hvem bærer Skylden? (Skyldig — ikke skyldig?).

Kunstforlaget Danmark (Bogforlaget), København 1911, 8vo, orig. dekorert helsjirtingbind, 299 s., oversatt av Astrid Juel-Nissen, to flekker à ½ cm på ryggen.

«Men den snille Pechaud vogtede sig vel for at komme med en Forsvarstale. Den vilde blot have trukket Sagens Kendsgerninger frem: Mordet paa Jøden og de blodplettede, stjaalne Penge, mens selve Forbrydelsen jo nu næsten var glemt, saa at sige druknet i det højtidelige Optrin, der nylig havde fundet Sted midt i Retten. Den gamle Advokat havde nu Nævningerne i sin Haand; de var endnu helt skælvende og fortumlede, mere af Lescuyers Handling end af hans Ord.» — 289

Eventyret om den grøne ormen og den vene lilje.

Vidarforlaget, Oslo 1949, 8vo, orig. omslag, 39 s., oversatt av Gudve Gjellstad, omslaget gulnet på ryggen og langs kantene, brett ved spissen av øvre hjørne på foromslaget.

«Men då dei så kom til floden, såg dei med undring på den glitrande bogen som der stod. Det var ormen som ofra seg og vart til ei skinande bru over floden. Hadde ein om dagen ovundra dei gjenomsiktige glimesteinane som brui såg ut til å vera ihopsett av, så undra ein seg endå meire nå om natti over kor ven ho var. Øvstpå teikna den lysande ringen seg kvasst mot himilen, […]» — 29

Uden Fæste: Roman.

Alb. Cammermeyer, Kristiania 1902, 8vo, orig. dekorert helsjirtingbind, røde snitt, 461 s., fraktur (gotisk), forlagsreklame montert på forsatsbladet, gullskrift på rødt papir: «‘Høiest af de Bøger, jeg har læst i de senere Aar, sætter jeg Sienkiewicz, Uden Fæste’. Leo Tolstoi», Joh. M. Brinchs ex libris på forsatsen.

«Sædvanligvis pleier det at være saa, at naar der kun findes et Teppe, forsøger enhver at trække til sig saa meget af det som muligt. Mellem disse to derimod opstaar der Strid paa Grund af at de begge vil afstaa hele Teppet. Det er først hos dem jeg har gjort den Opdagelse, […]» — 41

Døden i Venedig: Med en billedsyklus av Kjell Erik Killi Olsen.

Den norske Bokklubben, Oslo 1992, 8vo, orig. helsjirtingbind med omslag, lesebånd, 119 s., illustrasjonsplansjer i farver.

«Han vendte tilbake og løp med foroverbøyd hode gjennom vannet mens han pisket de gjenstridige bølgene til skum med bena. Synet av denne levende skikkelsen fylte sinnet med mystiske forestillinger. Skikkelsen var forbilledlig i sin ynde og strenghet. Med dryppende lokker og skjønn som en spedlemmet gud kom den fra himmelens og havets dyp, steg opp av elementet og unnflydde det. Det var som en diktertale fra tidenes morgen om formens opprinnelse og om gudenes fødsel.» — 50

Sherlock Holmes’ Opdagelser (Forbryder-Fortællinger).

Gyldendalske Boghandel, København 1905—07, seks bind, ikke komplett rekke, 3. opplag, 8vo, orig. dekorert helsjirtingbind, marmorerte snitt, 189 + 160 + 152 + 141 + 123 + 132 s., oversatt av P. Jerndorff-Jessen, bleket tittel på ryggen, avvikende forsatspapir i 1. bind, eldre navnetrekk i alle bind.

Seks bind: I. En Studie i rødt; III. Lys i Mørket; V. Rødbøgene og andre Fortællinger; VI. Den forsvundne Brud og andre Fortællinger; VII. Det gule Ansigt og andre Fortællinger; IX. Sherlock Holmes’ Død og andre Fortællinger.

«Ja; jeg har en Svaghed baade for Iagttagelser og Slutninger. Alle de Teorier, som jeg har opstillet der, og som forekommer Dem at være saa kimæriske, er i Virkeligheden meget lette at udføre, […]» — I, 25

Den hemmelige nattverden.

Bazar, Oslo 2006, 8vo, orig. bind med omslag, 351 s., oversatt av Kari og Kjell Risvik.

«I refektoriet i klosteret Santa Maria delle Grazie er Leonardo da Vinci i dypeste hemmelighet i ferd med å legge siste hånd på Nattverden, et av verdens mest berømte kunstverk. I Roma har pavens hoff mottatt en rekke anonyme brev som […] Javier Sierras Den hemmelige nattverden gir en helt ny og overbevisende tolkning av Leonardo da Vincis Nattverden og skaper ikke minst et levende bilde av det pulserende bylivet og de skiftende og urolige religiøse bevegelsene i Italia i høyrenessansen.» — fra bakomslaget

Klippehulens folk.

Aschehoug, Oslo 2002, i serien Jordens barn, 8vo, orig. bind med omslag, 888 s., oversatt av Anne-Marie Smith.

«Etter sin lange ferd over steppene er Ayla og Jondalar kommet fram til hans folk, zelandoniiene. De holder til i store klippehuler og har en livsform som på mange måter er annerledes enn det Ayla er vant med. Hun vekker oppsikt med dyrene sine, to hester og en ulv, og hun bringer med seg nye tradisjoner. Hun er en fremmed i sitt nye land og må vinne over skepsis, uro og sjalusi. Men hun er en klok kvinne med […]» — fra bakomslaget

Dødens mening: Psykologisk roman inden verdenskrigens ramme.

Olaf Norli, Kristiania uten år [1916], 8vo, orig. omslag, 182 s., oversatt av Alfhild Taranger, brett ved nedre hjørne på omslagene, 1,5 cm rift nederst i fremre fals, gulnet rygg med lesestripe.

«Hvor de stakkars moderne sjæle plager sig, mens de søker efter den sandhet, som dog er saa like for haanden og saa enkel! Men denne møiefulde søken, er ikke den ogsaa en bøn? Naar vi føler, at vi trænger en Gud, da er han os ganske nær.» ∼ 181—182