Daae, Ludvig
Viser alle 3 resultater
-
Det gamle Christiania 1624—1814: Tredie omarbeidede og udvidede Udgave ved Roar Tank
Forfatter: Daae, Ludvig400,00kr Legg til i handlekurvDet gamle Christiania 1624—1814: Tredie omarbeidede og udvidede Udgave ved Roar Tank.
J.W. Cappelen, Christiania 1924, 3. utgave, stor 8vo, orig. skinnryggbind, XXIX + 444 s., illustrert.
«Mere end et Tegn tyder imidlertid paa, at det nye Universitet neppe vilde have kommet til at svare til Forventningerne eller overhoved blevet af større Betydning, dersom ikke den store politiske Revolution saasnart havde fundet Sted. De mangfoldige Fordele, som det Kjøbenhavnske Moderuniversitet selvfølgelig besad og maatte besidde fremfor den nye Stiftelse i Norge, vilde i Længden med Nødvendighed have trukket baade de bedste Lærere og de dygtigste Studerende bort fra Christiania. For mangfoldige af de sidste […]» — 325
-
Det gamle Christiania 1624—1814: Tredie omarbeidede og udvidede Udgave ved Roar Tank
Forfatter: Daae, Ludvig350,00kr Legg til i handlekurvDet gamle Christiania 1624—1814: Tredie omarbeidede og udvidede Udgave ved Roar Tank.
J.W. Cappelen, Christiania 1924, 3. utgave, stor 8vo, orig. skinnryggbind, XXIX + 444 s., illustrert, Leiv Hesstvedts ex libris på forsatsen.
«Mere end et Tegn tyder imidlertid paa, at det nye Universitet neppe vilde have kommet til at svare til Forventningerne eller overhoved blevet af større Betydning, dersom ikke den store politiske Revolution saasnart havde fundet Sted. De mangfoldige Fordele, som det Kjøbenhavnske Moderuniversitet selvfølgelig besad og maatte besidde fremfor den nye Stiftelse i Norge, vilde i Længden med Nødvendighed have trukket baade de bedste Lærere og de dygtigste Studerende bort fra Christiania.» — 325
-
Professor, Dr. Ludvig Daaes erindringer og opptegnelser om sin samtid
Forfatter: Daae, Ludvig250,00kr Legg til i handlekurvProfessor, Dr. Ludvig Daaes erindringer og opptegnelser om sin samtid.
Novus, Oslo 2003, stor 8vo, orig. bind, 467 s., utgitt av Nic Knudtzon, enkelte illustrasjoner.
«Som ugift spiste Welhaven en Søndag til Middag sammen med hin Dame hos Schweigaard, og nogle ganske tarvelige Borgerfolk fra Kragerø vare nærværende. Disse stakkels Menneskers provincielle Sprog og markerede Væsen gav Welhaven sig til at harcellere, blunkede med Øinene til andre Gjester osv. Men efter Maaltidet tog Schweigaard Welhaven for sig og sagde: ‘Jeg vil sige Dem, at hvis De en gang til vil være ikun Gadedreng i mit Huus, sætter De ikke Deres Been her oftere.» — 196