Christensen, Hjalmar
Viser alle 3 resultaterSortert etter siste
-
Klostret på Undrum: Tredje oplag
Forfatter: Christensen, Hjalmar175,00kr Legg i handlekurvKlostret på Undrum: Tredje oplag.
Aschehoug, Kristiania 1924, 3. opplag, 8vo, orig. grønt helsjirtingbind, 243 s.
NBL: «1924, seks år etter forrige roman, kom Klostret på Undrum og året etter Den blinde gud. Særlig den første er et booppgjør: Hovedpersonen er — som forfatteren — 55 år og har mange av hans ideer og karaktertrekk. Han er ikke tilfreds med sin livsførsel. Mangel på måtehold, stort pengeforbruk og arbeidspress hadde gjort Christensens familieforhold vanskelige. To ekteskap hadde endt i skilsmisse, det tredje (med forfatteren Thomas Krags fraskilte kone) ble varig.»
-
Den gamle bygd og den nye: Den gamle bygd
Forfatter: Christensen, Hjalmar175,00kr Legg i handlekurvDen gamle bygd og den nye: Den gamle bygd.
Aschehoug, Kristiania 1913, 8vo, orig. olivengrønt helsjirtingbind, marmorerte snitt, 175 s.
«Der var en eneste ting hun var vis paa. Der var én magt, som altid vandt — vandt i sidste omgang. Kapitalen. Og hun havde ondt for at tro, at der i en elskværdig landsby i et nordisk Schweitz skulde sidde en middelskoledannet generalforsamling, som havde ansvar for landets ve og vel, og at denne generalforsamling skulde stille sig uforstaaende, naar der meldte sig tre millioner mark, og disse tre millioner erklærede, at de agtede at optræde som et fattigt lands assistanse.» — 173
-
Den blinde gud
Forfatter: Christensen, Hjalmar125,00kr Legg i handlekurvDen blinde gud.
Aschehoug, Oslo 1925, 8vo, orig. rødt helsjirtingbind, marmorerte snitt, 213 s., navn (Jette Spillum) på forsatsbladet, forsatsbladene med pletter.
«Han reiste som non-combattant, som tilskuer, kunde komme og gå efter egen fri vilje. Han erindrede, hvad en mand, som selv havde været aktiv deltager, engang havde sagt: en civil ved fronten virker altid uvedkommende, undertiden komisk. Men også denne fornemmelse blev underordnet, således som dramaet efterhånden havde bemægtiget sig hans fantasi. En af de store storme i menneskenes historie raste derude. Naturligvis var det da godt dyreinstinkt at gjemme sig i sin lune hule. Men han tålte ikke længer hulens atmosfære. Han havde fået en længsel efter at mærke stormen om hovedet.»