Aasen, Ivar

Norsk Ordbog med dansk Forklaring: Omarbeidet og forøget Udgave af en ældre «Ordbog over det norske Folkesprog».

P.T. Malling, Christiania 1873, 8vo, samtidig skinnryggbind, XIV + (2) + 976 s., fraktur, ryggen sterkt slitt (ryggtittel og dekor for en stor del utvisket), slitt bind, ufriske snitt, N. Pedersens navnetrekk i gammel hånd på forsatsen og tittelbladet, ren materie.

«Alvskot, n. 1) et Slags Bræk eller Skade indvendig i Lemmerne paa Dyr. (Opfattet som Alfskud). Lof. Sdm. Sfj. og fl. (Ogsaa kaldet Dvergskot. Helg.). — 2) et Slags Byld (= Flisma). Shl. — Alvskotbein, n. en løs, tynd Beensplint i Kjødet paa et Dyr. Voss. Ogsaa kaldet Alvpil. Nordl.» ∼ 5

Norsk Grammatik.

Alb. Cammermeyers Forlag, Kristiania 1899, 2. opplag av Omarbeidet Udgave af ‘Det Norske Folkesprogs Grammatik’, 8vo, granitolryggbind, XVIII + 391 + (1) s., fraktur, etikett fra A.F. Jansens Bokbinderi i Kristiania på forsatsen, 7 cm ormespor i bakre ytre fals.

«I den nylig vaagnede Omhu for alle Mærker paa Selvstændighed, var det blevet et Slags Skik, at alt, som brugtes i Landet, skulde hedde norsk, og saaledes blev da ogsaa det benyttede Bogmaal kaldet det ‘norske’ Sprog, uagtet det dog var dansk, som det havde været. At Nordmænd gjerne vilde kalde sin Tale norsk, var naturligviis at undskylde, endskjønt det ikke blev saa ganske rigtigt, saa længe som man kun henholdt sig til det danske Bogmaal […]» — VIII

Norsk Grammatik: Omarbeidet Udgave af ‘Det norske Folkesprogs Grammatik’.

P.T. Mallings Forlagsboghandel, Christiania 1864, 8vo, samtidig skinnryggbind med fire opphøyde bånd, rødt tittelfelt og enkel gulldekor på ryggen, XVIII + 399 s., fraktur, Paul Winges navnetrekk datert 21/1 90 på fribladet (1857—1920, psykiater), ren materie, anelse slitasje øverste ½ cm på ryggen, liten og lite skjemmende fuktskjold ved nedre hjørne.

«Almuen er adspredt i smaa Afdelinger, som ikke vide stort om, hvad der gjælder udenfor Hjemstedet, og som altsaa ikke lettelig kunne faae nogen fuldkommen Oversigt af, hvad det hele Samfund behøver og har Ret til at kræve. I saadanne Sager er Folket saaledes nødt til at stole paa sine Talsmænd og Ledere, hvad enten de ere paalidelige eller ikke.» — fra fortalen

Norsk Ordbog med dansk Forklaring.

Fotografisk reproduksjon av 1873-utgaven, Fonna, Oslo 1977, stor 8vo, orig. helkunstskinnbind, XIV + (2) + 976 s., fraktur.

«Det nye Ordforraad i denne Bog er tilveiebragt paa samme Maade som det, der var samlet i den forrige Udgave. De Ordsamlinger, som jeg forefandt i trykte eller utrykte Skrifter, ere benyttede paa den Maade, at jeg ved adskillige Reiser og Ophold i Landdistrikterne har gjennemgaaet disse Samlinger med Forespørgsel om Ordenes Brug og Betydning. At optage Ordene uden videre af trykte eller skrevne Optegnelser fra andre Hænder var, som mig syntes, at tage Sagen alt for let, da man derved ofte kunde komme til at indføre noget, som egentlig kun var Mishørsel eller Læsefeil eller endog Trykfeil.» — fra fortalen.

Prøver af Landsmaalet i Norge.

Vestanbok forlag, [Voss] 1985, 3. utgave ved Johannes Gjerdåker, faksimileutgivelse av 2. utgave fra 1899, 8vo, orig. omslag, 157 s., etterord av Aslak L. Helleve og Magne Myhren, hilsen fra utgiveren på fribladet: «Oslo 17.9.1985 / Til Aril, med mi beste helsing, frå Johannes».

NBL: «1853 legg så Aasen fram forslaget sitt til norm, i praktisk forstand, gjennom den vesle boka Prøver af Landsmaalet i Norge. Her gjev han dialektprøver frå fleire ulike stader, og også nokre stykke på eit normalmål bygd på desse dialektane. Men alt 1849 hadde han publisert Samtale imellem to Bønder i Morgenbladet. Her bruker han ei norm som er meir ortofon (lydrett) og mindre etymologiserande enn den vi finn i Prøver af Landsmaalet i Norge.»