Antikvariat Norge

Meditasjoner over filosofiens grunnlag.

Bokklubben, Oslo 2011, Bokklubbens kulturbibliotek, stor 8vo, orig. bind med omslag, 189 s., oversatt og med en studie av Asbjørn Aarnes.

«I den første meditasjon fremlegger jeg de grunner vi har for å tvile på alle ting og særlig på de legemlige ting, i det minste så lenge vi ikke har noe annet grunnlag for videnskapene enn vi hittil har hatt. Skjønt nytten av en så omfattende tvil ikke er åpenbar ved første blikk, er den allikevel meget stor, da den befrir oss fra alle fordommer og åpner en egnet vei, slik at vår ånd kan lære å løsrive seg fra sansene, […]» — 24

Histoire de Charles XII, Roi de Suède.

Chez J. Gaude, Nismes 1810, 8vo, samtidig helskinnbind, gulldekor på ryggen, 416 s., fransk tekst, slitt bind, slitte hjørner, rester av eldre etikett på forsatsen, eldre skrift på smusstittelbladet «ex Libris Raitig», bakre forsatsblad mangler.

Wikipedia: «Han skrev et biografisk essay om Karl XII av Sverige, Historie de Charles XII (1731), som også var en del av hans kritikk av etablerte religioner. For Voltaire var den svenske kongen helten som erobrer og ikke ofrer sitt folk en tanke, og opp mot dette primitive idealet stilte han et annet ideal, «den store mannen» som med fredelige midler arbeider for å høyne sitt folks materielle og kulturelle nivå.»

Grammaire de l’ancien français: Traduction française d’après la quatrième édition allemande par Oscar Bloch.

O.R. Reisland, Leipzig 1900, 8vo, privat granitolryggbind, 278 s., fransk tekst.

«Si, parmi les dialectes français, le français proprement dit a pris une place prépondérante et est devenu la langue littéraire de la France, cela s’explique par ce fait qu’avec l’avénement d’Hugues Capet en 987, la royauté, chez les Francs de l’ouest, passa aux mains des ducs de France. L’histoire extérieure de la langue littéraire reste étroitement liée à l’affermissement et au développement de la puissance royale.» — Introduction, 10

Norsk Grammatik: Omarbeidet Udgave af ‘Det norske Folkesprogs Grammatik’.

P.T. Mallings Forlagsboghandel, Christiania 1864, 8vo, samtidig skinnryggbind med fire opphøyde bånd, rødt tittelfelt og enkel gulldekor på ryggen, XVIII + 399 s., fraktur, Paul Winges navnetrekk datert 21/1 90 på fribladet (1857—1920, psykiater), ren materie, anelse slitasje øverste ½ cm på ryggen, liten og lite skjemmende fuktskjold ved nedre hjørne.

«Almuen er adspredt i smaa Afdelinger, som ikke vide stort om, hvad der gjælder udenfor Hjemstedet, og som altsaa ikke lettelig kunne faae nogen fuldkommen Oversigt af, hvad det hele Samfund behøver og har Ret til at kræve. I saadanne Sager er Folket saaledes nødt til at stole paa sine Talsmænd og Ledere, hvad enten de ere paalidelige eller ikke.» — fra fortalen

Udvalgte Digte.

K.H. Seidelin, København 1799, 12mo, litt senere skinnryggbind, gulldekor på ryggen, grønne snitt, LXXX + 218 s., trykt i antikva, forfatterens kobberstukne portrett som frontispis, fortale av K.L. Rahbek, slitte hjørner, navnetrekk på forsatsbladet (Henrik Hertio? 1838).

Boken innledes med diktet «Majdagen». NBL skriver: «Han gjorde furore med bryllupsdiktet Maidagen (opprinnelig tittel “En Maji Dag”), som ble skrevet i forbindelse med bryllupet mellom Morten Leuch til Bogstad og jomfru Mathia Collett 6. mai 1758 i Christiania. Diktet åpner med en fordømmelse av bylivets masete og sjelløse sivilisasjon, priser deretter i elegante strofer vårens frembrudd i Sørkedalen nær Bogstad og fortsetter med en varm hyllest til det allmektige og kjærlige guddommelige forsyn som best åpenbarer seg i vårens krefter.»

Samlede Digte: Tredie Bind.

Forfatterens Forlag, Trondheim 1846, 8vo, samtidig skinnryggbind uten ryggtittel, marmorerte dekler, eldre nummerert etikett på ryggen, begge tittelblader medbundet (det første med Karl Balkes navnetrekk), VIII + 240 s. + to foldede notebilag, plettet materie, første og siste sider sterkt plettet, liten knekk ved nedre hjørne på bakdeklet.

Innhold: Brudekronen eller Christendommens Indførelse i Østerdalen, romantisk Fortælling; Bjørneskjæret eller Skiens Oprindelse, sagnhistorisk Skizze; Alvorlige Smaadigte (Bautastenen paa Bonæs; Bryllupsbordet paa Mediaae; Hakon Athelstans Drapa; Æblerne; Den Døende, med Musik; Til mine Venner i Arendal efter Branden 1840; osv.); Skjemtende Smaadigte (Hædersmanden; En Smørhistorie; Hummereskorte; Bjørnedandsen; Evas Drøm; osv.); Epigrammer (Ligheden; Moderne Forsigtighed; osv.)

Udvalgte Digte.

K.H. Seidelin, København 1799, 12mo, nytt marmorert pappbind, gammel titteletikett montert på ryggen, LXXX + 218 s., trykt i antikva, forfatterens kobberstukne portrett som frontispis, fortale av K.L. Rahbek, pletter på portrettet, kalkérpapiret og tittelbladet.

Boken innledes med diktet «Majdagen». NBL skriver: «Han gjorde furore med bryllupsdiktet Maidagen (opprinnelig tittel “En Maji Dag”), som ble skrevet i forbindelse med bryllupet mellom Morten Leuch til Bogstad og jomfru Mathia Collett 6. mai 1758 i Christiania. Diktet åpner med en fordømmelse av bylivets masete og sjelløse sivilisasjon, priser deretter i elegante strofer vårens frembrudd i Sørkedalen nær Bogstad og fortsetter med en varm hyllest til det allmektige og kjærlige guddommelige forsyn som best åpenbarer seg i vårens krefter.»

Blandede Smaadigte.

Trykt i Thieles Bogtrykkerie, København 1827, 8vo, samtidig pappbind, trykt titteletikett på ryggen, XIV (inkl. 8 s. subskribentliste) + 103 s., fraktur, slitt bind, 1 cm bit øverst på ryggen mangler, småsår på ryggen, plettet materie.

Forfatteren Peter Frederik Friis (1791—1864) var bokbindersvenn i København og assistent ved Kobberstikksamlingen.

«Hvorfor at Prisen er lidt tyk / Da Bogen dog er af de tynde, / Jeg haaber, den kan selv forkynde / Ved fiint Papir og ziirlig Tryk. / Og dernæst, kjære Læser! viid: / Til alle dem som subscriberte / Ei Kjernen blot jeg selv leverte, / men Skallen med, og lidt nitid.» — s. III, Til Læseren!

Dansk poetisk Anthologie, eller Udvalg af danske og norske lyriske Digteres Arbeider, efter Tidsfølgen, og ledsaget med biographisk-kritiske Efterretninger.

Universitetsboghandler C.A. Reitzel, København 1830 og 1832, komplett i to bind, 8vo, to samtidige uniforme skinnryggbind, gulldekor på ryggen, lesebånd, marmorert forsatspapir, XX + 424 + XIV + 492 s., fraktur, hilsen fra 1849 til cand. theol. Theodor Voss og eiernavn fra 1928 og 1957 på fribladets verso i begge bind, litt slitte bind, 3 cm sprekk øverst i ytre fremre fals på 2. bind, slitte hjørner, materien noe plettet.

Dikt av bl.a. Christian Braunmann Tullin, Ambrosius Stub, Johan Nordal Brun, Claus Frimann, Peder Harboe Frimann, Edvard Colbiørnsen, Johan Hermann Wessel, Johannes Evald, Edvard Storm, Peter Magnus Troiel, Thomas Thaarup, Jens Zetlitz, Jonas Rein, Jens Baggesen.

Efterladte digteriske Skrifter, 1—2.

Directeur J.F. Schultz, København 1805, 3. opplag, to bind bundet sammen, komplett, liten 8vo, senere skinnryggbind, lesebånd, LXXI + 142 + 184 s., fraktur, utgitt og med forord av K.L. Rahbek, ryggen litt bleket.

Innhold: Frithiof, en Fortælling; Hildur, en Fortælling; Halfdans Sønner, en Fortælling; Marsk Stig, Plan til et Sørgespil; Dyveke, et Sørgespil.

«Den Berømmelse, Dyveke fandt hos alle Vedkommende og Uvedkommende, der fik den at læse, den Begierlighed, hvormed man giættede, og frittede, for at udfinde Forfatteren; men endnu mere det levende Bifald fra dem, hvis Stemme var ham kiærest og vigtigst, lokkede Samsøe til, fremdeles at ville prøve sit Held paa den tragiske Bane.» — fra forordet

På vandring i Christiania.

J.W. Cappelen, Oslo 1953, 4to, orig. skinnryggbind, 391 s., rikt illustrert, ryggen litt bleket.

«I løpet av forrige århundre og spesielt i århundrets siste halvdel gjennomgikk byen en rivende utvikling. Rammen om Christian IV’s by ble fullstendig sprengt. Gjennom er serie byutvidelser oppslukte Christiania den ene forstad etter den annen, og til slutt var alle de gamle forsteder og mesteparten av byløkkene innlemmet i kjøpstaden. Akkurat som i våre dager sto det også den gang stor strid om byutvidelsene. Man diskuterte endog i fullt alvor å opprette en ny by — Akerstad — som skulle omfatte de østlige forsteder.» — s. 9

Det norske Folks Historie: Fjerde Deel: Første Bind + Andet Bind.

Chr. Tønsberg, Christiania 1858 og 1859, stor 8vo, to samtidige skinnryggbind, tidstypisk gulldekor på ryggen (ikke identisk), (6) + 699 + (1) + XI + (2) + 685 + (8) s. slektstavler + (6) + 98 + (1) s. + foldekart, fraktur, litografert portrett av forfatteren som frontispis i 1. bind, slitte hjørner på 2. bind, eldre nummeretiketter på forsatsen i begge bind.

«Ved Hertug Skules Fald var, som vi i forrige Afsnit have seet, ej alene al Borger- og Tronkrig ophørt, men endog alt Frø til lignende Krige i Fremtiden tilintetgjort. Der fandtes ikke længer en Eneste, der endog med det ubetydeligste Skin af Ret end sige Haab om Held kunde tænke paa at gjøre Haakon Haakonssøn Tronen stridig.» — 1. bind, s. 1

Det norske Folks Historie: Første Deel: 1ste Bind + 2det Bind.

Chr. Tønsberg, Christiania 1852 og 1853, stor 8vo, to samtidige uniforme skinnryggbind, tidstypisk gulldekor på ryggen, XII + (8) + 804 + (2) s. + foldekart + XVIII + (2) + 876 + (12) s. slektstavler + (4) s., fraktur, overflateslitasje på deklene, eldre nummeretiketter på forsatsen i begge bind, lite navnetrekk på tittelbladet i 1. bind, kartet i 2. bind mangler.

«Det norske Folks Historie begynder samtidigt med Landets. Medens de fleste andre europæiske Lande have deres egen Historie, flere Aarhundreder ældre end de Nationers, der nu beboe dem, og medens ikke faa af disse Nationer have en Historie ældre end den Tid, da de flyttede ind i deres nuværende Fædreland, træde Norge og det norske Folk paa eengang, samtidigt ud af det forhistoriske Mørke; […]» — 1. bind, s. 1

Nogle Ord til Skoleungdommen: Til forskjellige Tider udtalte til Christiania Kathedralskoles Elever af deres Rektor: Indbydelsesskrift til Skolens Hovedexamen i 1861.

Christiania 1861, 8vo, orig. omslag, (4) + 56 + (3) s., fraktur, tabell med eksamensplan på siste dobbelside, brett ved nedre hjørne.

«Ikke uden ængstelig Bekymring seer jeg, eller kan jeg see den Unge at skilles fra Skolens strenge Tugt for at træde over i det friere akademiske Liv. Frihedens Bæger er berusende for den Unge, og den, som tømmer det med Uforstand og til Bærmen, skal seent eller tidligt erkjende, at bedre, bedre havde det været for ham, at Tugtens strenge Herrehaand havde holdt Bægeret fra hans Læber eller tilmaalt ham dets Indhold med viis Sparsomhed.» — 9

Oekonomisk-Technologiske Samlinger: Første Deels Første Bind.

Det Kongelige Selskab for Norges Vel, Christiania 1811, 8vo, orig. omslag med trykt titteletikett øverst på ryggen, 224 s., fraktur, uoppskåret, ufriskt omslag, ryggen brunet og nederst slitt.

Innhold: Jacob Aall, Om Norges Kornhandel; Gregers Begtrup, Priis-Afhandling om Gjødnings-Midler; Jacob Aall, Om Norges Myre; Frederik Julius Bech, Veiledning for Sogne-Selskaber i Norge, til Jorddyrkningens, Huusflidens, Culturens og Sædelighedens Fremme; P.P. Flor, Om Sop i Træbygninger; A. Pihl, Veiledning til at hugge File og Raspe; Wiinholt, Anviisning til Humle-Avl; J.C. Normann om Tobaksplantens Dyrkning i Norge, gjennemgaaet og forøget af R.M. Flor; Andreas Johannesen, Forsøg til at besvare den af det Kongl. Selskab for Norges Vel udsatte Priisopgave om Krølhaars Tilberedning.

Om Landhuusholdnings-Selskabet.

Artikkel datert 20. november 1792 fra det danske tidsskrift Minerva, liten 8vo, senere pappbind uten tittel, løpende paginering s. 231—236, fraktur, «Minerva» skrevet på forsatsen.

«Det er bleven anmærket af En og Anden, og ikke uden Grund, at Selskabet hidtil ikke har været noksom betrygget ved de med Præmie Æskningerne fulgte Attester, ja der er gaaet et Rygte, at Mænd i offentlige Embeder skal have bestyrket Attester for Ting, der aldrig have været saaledes til, og det paa saadan en Maade, at de dog i al Fald derfor ikke kunde sigtes. Denne Sag fortiener vist nok Selskabets heele Opmærksomhed og enhver veltænkende Borgers Medvirkning.» — s. 234—235

Akers Sogneselskab 1807—1907: Festskrift i Anledning af 100-Aars-Jubileet.

Faksimileutgivelse uten år [1982], Grøndahl & Søn, Kristiania 1907, 8vo, orig. omslag, (6) + 142 s., illustrert.

«‘Efter Evne at medvirke til Aggers Sogns Vel saavel i sædelig som økonomisk Henseende’ var det smukke Øiemed, som den konstituerende Forsamling den 4de Juni 1807 vedtog som det nystiftede Selskabs Formaal. Bæreren af denne Idé, den egentlige Stifter af Foreningen, John Collett, oplæste paa Mødet et Forslag til Love; for at dette imidlertid skulde faa en omhyggelig og alsidig Behandling, blev det valgt en Lovkomité, som fik det Hverv at sammenarbeide mulige indkomne Ændringer hertil og at have det hele Forslag færdig til paafølgende 1ste Oktober.» — s. 7

Grundsætninger for Landoeconomien, Første Deel.

Trykt hos Directeur Johan Frederik Schultz, København 1816, Første Deel (av 4), stor 8vo, samtidig skinnryggbind, gulldekor på ryggen, marmorert overtrekkspapir og forsatspapir, XXVI + 351 s., fraktur, oversatt av Joh. Chr. Drewsen, åtte foldetabeller, bindet litt slitt, håndtegning av ploger medfølger.

«Arbeide og Giødning ere den landoeconomiske Maskines Kræfter. Hiin sætter den i Bevægelse, denne vedligeholder dens Gang, og i det Forhold sidstnævnte forøges, fremmes Maskinens Virksomhed. Men Tilveiebringelsen, saavelsom Vedligeholdelsen af disse Kræfter, ere atter Maskinens største Last. Til hiint udfordres Mennesker og Dyr, der fortære en stor Deel af de ved deres Anstrængelse frembragte Produkter; […]» — fra oversetterens fortale

Morgenbladet, 1. halvår 1825.

Christiania 1825, 8vo, senere skinnryggbind med fem opphøyde bånd, ryggtittel i gull, rekke 17. januar (nr. 17)—22. juni (nr. 173), men nr. 31 mangler, hver avis 4 s., fraktur.

Nr. 124: «Foruden de allerede antagne, kunne endnu et Hundrede arbeidsføre Folk erholde Dagarbeide paa Slotsbygningen, og sikres stadigt Arbeide hele Sommeren. Daglønnen er 34 Sk. Steenhuggere og Minerere erholde i Forhold til deres Duelighed større Dagløn, eller gives Accord-Arbeide. Christiania, den 30te April 1825. Linstow.»

De regno Daniæ et Norwegiæ, Insulisq: adjacentibus: juxtà ac de Holsatia. Ducatu Sleswicensi, et finitimis provincijs, Tractatus varij.

Elzevir, Leiden 1629, 12mo (11,3 x 6,6 cm), nytt pappbind, (14) + 510 + (2) s., latinsk tekst, kobberstukket tittelblad, reparert rift i tittelbladet, gammelt eiernavn nederst på tittelbladet.

denstoredanske.dk: «Formodentlig efter anbefaling af J. I. Pontanus, med hvem S. korresponderede til hans død, kom han i forbindelse med bogtrykkerfirmaet Elzevir, for hvilket han, til en serie beskrivelser af forskellige stater udgav bindet om det dansk-norske monarki, De regno Daniæ et Norwegiæ tractatus varij, udkommet 1629 med kort mellemrum i to forskellige udgaver, indeholdende en række mindre skrifter af middelalderlige og nyere forfattere om rigernes historie og topografi.»