Antikvariat Norge

Almindelig Historie over Reiser til Lands og Vands; eller Samling af alle Reisebeskrivelser, som hidindtil ere udgivne i adskillige Sprog af alle Folk, og som give et fuldstændigt Begreb om den nyere Jordbeskrivelse og Historie; […] Niende Bind.

Trykt hos Niels Hansen Møller, København 1754, bind 9 (av 18, utgitt 1748—62), 8vo, samtidig speilbind, ryggen med fem opphøyde bånd og rik gulldekor, (10) + 506 s., fraktur, fire kobberstukne plansjer:  «Chinesiske Arier» (No. 2), «Chinesiske Comædiantere» (No. 3), «Træer» (No. 8) og «To Slags Bomuld» (No. 9), plansje etter s. 302 revet ut, kart etter s. 340 revet ut, trolig mangler flere plansjer, kant 3—5 mm øverst og nederst på ryggen slitt bort, Gustav Brosings (1908—66) ex libris på forsatsen.

Innhold: Fortsættelse af Beskrivelsen over China; Beskrivelse over Korea, det vestlige Tartarie og Tibet.

Nordens Guder: Et episk Digt.

Universitetsboghandler Andr. Fred. Høsts Forlag, København 1845, liten 8vo, orig. helsjirtingbind med blindpreg, gulldekor på ryggen, 302 + (2) s., fraktur, slitasje langs kanten øverst på ryggen, slitasje 1 cm nederst langs fremre ytre fals, lette pletter i materien, dikteren Hans Hartvig Seedorff Pedersens ex libris (Pegasus, poesiens symbol) på forsatsen, sirlig eldre eiernavn (Sophia Kaarsberg) på fribladet.

«Aser og Jetter betyde de to modsatte Naturkræfter: den skabende, skiønne, den forstyrrende, plumpe Magt; Loke svæver mellem begge, som den vaklende Tidsaand. Han foreslaaer Thor at reise til Jotunheim, for at straffe Jetternes Overmod; da Thor gjør dette uden Odins Vidende, daares han i Underverdenen, […]» — fra innledningen

Bondevennen, et Maanedsskrift: 1ste Binds 1ste Hefte.

Eget forlag, Christiania 1835, liten 8vo, orig. omslag, 80 s., fraktur, omslaget svakt i ryggen, eldre eiernavn (C. Svennerud) på tittelbladet, noen sider med fuktskjold.

Innhold: Forord; Noget om Folkeoplysning; Kunsten at blive rig; Nogle Ord til den norske Almue om Brændevinets Fordærvelighed af en Menneskeven; Bidrag til Næringsdriftens Fremme; Terpentin og Harpix; Præsten Mennais; En Troendes Ord; Tidsbemærkninger.

«Aanden, som flyver gjennem det øvrige Europa, belivende Borgerfrihed og Borgerværd, kaldende Folkene til almeen Lighed og bebudende Ødelæggelse for de gamle, upassende Former, har ogsaa her, fremkaldt og fremskyndet ved vor constitutionelle Forfatning, indtaget Gemytterne, og bebuder vor Frihed et Hjem i alle Landsmænds Hjerter, […]» — fra forordet

Falketårnet: Roman.

Dreyer, Oslo 1985, 8vo, orig. bind med omslag, 189 s., 1,5 cm rift med liten avrivning nederst på bakomslaget, forfatterens debut.

«I denne romanen fra høymiddelalderen viskes grensen mellom virkeligheten og det overnaturlige ut. Det er en spennende og stemningsfull beretning om den unge riddersønnen Wolfgang og hans fire jaktfalker, om hans kjærlighet til bøddelens datter, om den maktsyke og homoseksuelle onkelen som ønsker guttens død — men også å elske ham, — om heksejakt, astrologi, skjebnespill, overtro og fordommer i korstogstidens Europa.» — fra bakomslaget

Digte.

Universitetsboghandler Fr. Brummer, København 1803, ettertrykket med «bleglyse hæve» på s. 3, liten 8vo, senere sjirtingryggbind med marmorerte dekler, (6) + 304 + (1) s., bindet slitt, rester etter ryggetikett, fuktskjolder s. 1—82 og 201—304 (de fleste lette).

«Romantikkens inntog i Danmark».

denstoredanske.dk: «Umiddelbart efter skrev han, i november 1802, digtet ‘Guldhornene’, hvori fundet og tyveriet (i maj samme år) af de to guldhorn tillægges ophøjet symbolsk betydning; hornene var guddommelige ‘glimt fra oldtids dage’, som samtiden havde mistet sansen for. Allerede måneden efter kunne Adam Oehlenschläger udsende sine Digte (1803), der foruden ‘Guldhornene’ og romancer og lyriske digte indeholder det ungdommeligt sprudlende versdrama Sanct Hansaften-Spil, henlagt til Dyrehavens brogede mylder i kildetiden.»

‘Moer Korens’ dagbøger, I—II.

Aschehoug, Kristiania 1915, to bind bundet sammen, komplett, 8vo, samtidig (orig.?) sjirtingryggbind, begge foromslag medbundet, XVIII + (2) + 240 + (6) + 242 s., enkelte illustrasjoner, redigert av Sofie Aubert Lindbæk, gulnet rygg, notater på bakre forsats.

SNL: «Dagbøkene er Christiane Korens viktigste litterære og kulturhistoriske bidrag. De sirkulerte i vennekretsen, der mange ble ‘adoptert’ som åndelige ‘barn’. Hundre år etter hennes død gav Sofie Aubert Lindbæk ut dagbøkene fra 1808–10 og 1813–15. De gir uttrykk for både dyp sorg og små gleder, lesning og sosialt liv. En dramatisk krigstid i norsk-dansk historie påvirket hverdagen. Tvillingrikene Danmark-Norge hørte ubrytelig sammen, utviklingen i 1814 gjorde henne dypt ulykkelig.»

Klosterlasse: Et bidrag til den jesuitiske propagandas historie i Norden.

Th. Steens Forlagsexpedition, Kristiania 1895, 8vo, samtidig helsjirtingbind, VIII + 326 + (1) s., øvre hjørner bøyer innover, ryggen litt mørknet, eldre eiernavn (Mikael Hertzberg, trolig teologen, 1874—1927) på fribladet.

«De ankom til Stockholm i slutningen af april 1576. Neppe var Laurentius Nicolai og hans reisefæller stegne iland, fortæller Theiner, før der over byen udspredtes det rygte, at der var ankommet nogle forklædte jesuiter. Dronningen var nok paa forhaand bleven underrettet om deres komme. Da det var hende magtpaaliggende, at sagen blev holdt saa hemmelig som mulig, sendte hun straks sin private skriftefader Herbst afsted for at opsøge dem i det herberge, hvor de havde taget ind, […]» — 86

Forordning, angaaende Skoele-Væsenets Forbedring ved de publiqve Latinske Skoeler, og hvad den studerende Ungdom, der saavel fra publiqv som privat Information kommer til Academiet, skal giøre Reede for: Christiansborg Slot den 11te Maji 1775.

Norsk pedagogisk studiesamlings Venner, Oslo 1963, Skolehistoriske aktstykker nr. 15, faksimileutgivelse, 8vo, orig. omslag, stiftet i ryggen, upaginert (64 s.), fraktur.

«[…] At, som Vi ere komne i Erfaring om, hvorledes Underviisningen i de Latinske Skoeler udi Vore Riger og Lande Tiid efter anden alt for løselig skal være bleven behandlet, ja meget forfalden, saaog at den studerende Ungdom, saavel derfra, som fra den private Information, skal i de seenere Tider være kommen til Universitetet meere raae og mindre grundet baade i Religionen og i Hoved-Sprogene, […]»

Forordning, om Skolerne paa Landet i Norge, og hvad Klokkerne og Skoleholderne derfor maa nyde: Friderichsberg den 23 Januar. Anno 1739.

Selskap for norsk skolehistorie, [Oslo] 1990, Skolehistoriske aktstykker nr. 1, 3. utgave, faksimileutgivelse, 8vo, orig. omslag, stiftet i ryggen, upaginert (20 s.), fraktur.

«[…] at lade Danske Skoler over alt i Vor Rige Norge paa en bestandig Fod saaledes indrette, at alle og enhver, end og de fattigste Børn over alt paa Landet kunde tilstrækkeligen undervisess om Troens Grund samt Salighedens Vey, Orden og Middeler, efter Guds Ord og den Evangeliske Kirkes sande i Børne Lærdommen korteligen forfattede Lære, saa og i at læse, skrive og reigne, […]»

Uncle Tom’s Cabin; or, Life Among the Lowly.

H.G. Bohn, London 1853, tidlig utgave (1. utgave og 1. engelske utgave 1852), 8vo, orig. grønt helsjirtingbind med blindpreg, xx + 483 s., engelsk tekst, slitasje langs ytre falser og øverst og nederst på ryggen, materien svakt plettet, gammelt eiernavn (C. Morris) på smusstittelbladet, eiernavn (T.F. Met. Neuberth 7-II-1899) på tittelbladet.

«The scenes of this story, as its title indicates, lie among a race hitherto ignored by the associations of polite and refined society; an exotic race, whose ancestors, born beneath a tropic sun, brought with them, and perpetuated to their descendants, a character so essentially unlike the hard and dominant Anglo-Saxon race, […]» — Preface, v

Attila: Der Schrecken der Welt.

Verlag C.H. Beck, München 2016, 8vo, orig. bind med omslag, 320 s., tysk tekst, 15 illustrasjoner, tre kart.

«Im Frühjahr 451 stehen sich auf den Katalaunischen Feldern in Gallien zwei gewaltige Heere gegenüber. Das eine führt Attila, der König der Hunnen, vor dem der Erdkreis erbebt, das andere Aëtius, jener Heermeister, auf dem die Hoffnungen des römischen West- und Ostreichs ruhen, dass es ihm und seinen Verbündeten gelingen möge, das Schicksal der Ausplünderung und der Knechtschaft abzuwenden. Der Althistoriker Klaus Rosen beschreibt in seiner spannenden Biographie Attilas die Entwicklung der Hunnen von einem Reitervolk aus den Weiten Asiens zur größten Bedrohung der römischen Welt […]» — fra bakomslaget

Norske ex libris og andre bokeiermerker fra biskop Arne Sigurdsson til Gerhard Munthe.

Oslo 1946, stor 8vo, orig. omslag, 188 s., illustrert, uoppskåret.

«Foruten beskrivelsen av de enkelte merker vil en finne en del biografiske opplysninger om forskjellige eiere, og om norske kunstnere som har befattet seg med denne kunstart. For at det hele ikke blott og bart skulle bli riss og konturer, er det også tatt med litt om tiden og miljøet, den alminnelige kulturutvikling som også bruken av de mangeartete bokeierbetegnelser er sprunget ut av, fra det tidspunkt boken fikk innpass i Norge. At en derved kommer bort i enkelte sider av bok- og bibliotekshistorien er naturlig nok.» — fra forordet

En bok om boken.

Kommisjon hos Fabritius & Sønner, Kristiania 1924, 8vo, samtidig skinnryggbind med fire opphøyde bånd, IX + 174 s., illustrert, ex libris på forsatsen, eiernavn (2000) på fribladet, overstrøket eiernavn på tittelbladet (Frithjof Lange 4/9 24).

Innhold: Bøker før boktrykkerkunstens opfinnelse; De første trykte bøker; Bokens typografiske utstyr; Typene; Illustrasjoner; Bibelen, bøkenes bok; Papir; Innbinding; Forlag og bokhandel; Bibliofilien; Ex-libris; Bøkenes tilblivelse og skjebne; Om lesning av bøker; Berømte menns uttalelser om boken.

Bok og ballast: Kristiansand Katedralskoles historiske boksamling.

Vest-Agder-museet, Kristiansand 2016, Kulturhistoriske refleksjoner, stor tverr-8vo, orig. sjirtingryggbind, lesebånd, 302 s., rikt illustrert i farver.

«For det andre er boken også en beretning om lokale forhold. Boksamlingen er intimt knyttet til landsdelens eldste skoletradisjon. Da snakker vi selvsagt om Kristiansands gamle latinskole som i 1686 ble en katedralskole, biskopens skole. Veksten i boksamlingen skyldes i hovedsak de lokale initiativ som etterfulgte en kongelig forordning anno 1775. Denne krevde at det skulle opprettes bibliotek ved de lærde skoler i dobbeltmonarkiet. Allerede her og nå kan rektor Nicolai Femmers navn godt nevnes. Hans arbeid i 1770-årene for å bygge opp et skolebibliotek i Kristiansand bar frukter.» — 7

Kristiania katedralskole i det nittende århundre.

Jacob Dybwad i kommisjon, Oslo 1935, liten 4to, orig. omslag, 256 + (4) s., illustrasjonsplansjer, uoppskåret.

«Men hver gang Stortinget, efter 1814, var samlet, måtte den vike plass for dette og flytte, så den måtte leie hus på forskjellige steder i nærheten. Denne uholdbare tilstand ophørte, idet regjeringen skaffet lokale i den såkalte Treschowgård i nærheten av Paléet, det senere Britannia hotel, et allerede den gang utidsmessig hus for en skole. Dette var i 1823. Denne gård var i sin tid også kalt Pløensgården. I nutiden er den Tollbodgaten nr. 1 B. Herfra flyttet den atter i 1869 til Akersgaten 73 A […]» — 5—6

Oslo katedralskole Schola osloensis gjennom 800 år.

Gyldendal, Oslo 1953, stor 8vo, orig. helsjirtingbind med omslag, 209 + (2) s., illustrert, ex libris på forsatsen, omslaget litt slitt i overkant, tre eksemplarer av Skolens sang av Arnulf Øverland og ett eksemplar av skolens ex libris løst vedlagt.

«Det er ikke mye vi vet om Oslo Katedralskole i middelalderen. Av og til støter vi i gamle dokumenter på navnet til en lærer eller elev, og vi vet en del om det økonomiske grunnlaget for skolen. Likevel kan vi danne oss et bilde av undervisning og skolegang. Hensikten med skolen var å utdanne folk til kirkens tjeneste. Og kirken var internasjonal.» — 15

Norske Huldre-Eventyr og Folkesagn.

Kommisjon hos P.F. Steensballe, Christiania 1870, 3. utgave (første utgave i ett bind), 8vo, samtidig skinnryggbind med fire opphøyde bånd, VI + (4) + 391 s., fraktur, James Pedersens ex libris på forsatsen (trolig 1920—30-talls), svakt spor etter utvisket navn på forsatsbladet.

«Hvad der denne Gang havde været i Veien, husker jeg nu ikke mere; men hvad der staar klart for min Erindring det er, at jeg en Sommereftermiddag for nogle Aar siden med Fiskestangen i Haanden vandrede op efter Engene paa Østsiden af Akerselven forbi Thorshaug og Sandaker gjennem Lillohagen til Oset ved Maridalsvandet.» — fra Kværnsagn, s. 1

Kongeriget Norges første ordentlige Storthings Forhandlinger i Aarene 1815 og 1816: No. 7, for Januar Maaned 1816.

Trykt hos Jacob Lehmann, Christiania 1819, 8vo, orig. omslag, 383 + (1) s., fraktur, medtatt omslag (ufriskt, rifter, avrivninger, hull, flekk), materien uskåret og ufrisk i front, 4 cm rift i siste blad, uoppskåret.

«Aar 1816 den 4de Januar var Storthinget forsamlet. Ved 62 mod 1 Stemme blev, paa Grund af derom indgiven Ansøgning, besluttet: ‘Repræsentanten Gaardbruger Ellev Mørch meddeles Tilladelse til, i Anledning af hans Kones Sygdom, paa en kort Tid at reise hjem, imod at han saa hastigt som det er ham muligt igjen indfinder sig paa Storthinget’.»

Herman Ek.

Aschehoug, Kristiania 1923, 8vo, orig. blått helsjirtingbind med gulldekor, marmorerte snitt, XVI + 368 s., hilsen på forsatsbladet: «Helga fra Erling. Julaften 1923.»

«De to bøker — Sus (skrevet 1894 og trykt 1896) og Hugormen (1898) — som omarbeidet og samlet i ett bind her utgives paany, handler om en norsk ‘romantiker’. Jeg ser ved nyt gjennemsyn at Sus er en ballade med refræng — den har dens gjentagelser som uttryk for stemningssvirens stadige tilbakefald hos hovedskikkelsen, den har dens heftige kast medias in res, dens blindhet i passionen. Men Hugormen er efter sin form mer et epos — den har ialfald dets jevnere fremførelse av matarialitet, i reisningen delvis dets likegyldighet for effektfuld gruppering.» — V

Brage og Idun, et nordisk Fjærdingårsskrift, udgivet, med Bistand af Danske, Svenske og Normænd.

Udgiverens Forlag, København 1839—40, tre bind, 8vo, samtidige skinnryggbind med marmorerte dekler og snitt, 20 + 630 + (10) + 590 + (8) + 580 s., foldede notebilag, foldet stjernekart, på forsatsene stempel «Duplett, såld från Lunds Univ. Bibliotek» og oppstillingsnr.

Innhold, bl.a.: 1) P.D.A. Atterbom, Ur det otryckta Sagospelet, Fågel Blå; S.S. Blicher, Brage og Idun; J. Collett, Ragnhild; N.F.S. Grundtvig, Det danske Samfund; J.L. Heiberg, Til Ole Bull; F. Stang, Statsraadernes Deeltagelse i Storthingets Forhandlinger; J.S. Welhaven, Bergens Stift; 2) P.F.A. Hammerich, Skandinaviske Reiseminder; A. Munch, Sarpsborg; 3) Wergeland, Forslag til Ophævelsen af Grundlovens § 2, sidste Passus; Grundtvig, Jødernes Valgbarhed til det danske Folkeraad.